Forside  |   Aktiviteter   |   Forening  |   Debat  |   Artikler  |   Træregister  |   Links  |   Kontakt

Nyhedsbrev februar 2008


Hermed udsendes girokort vedrørende kontingentet for medlemskab af Dansk Dendrologisk Forening for 2008.

Samtidig udsendes foreningens aktivitetsprogram for 2008. Det er foreningens håb, at programmet vil falde i medlemmernes smag. Bl.a. vil der, som erstatning for den aflyste udlandstur til Guatemala blive arrangeret en tur til det Nordtyske område – en tur, som bestyrelsen tror kan blive rigtig god, selvom rejsemålet ligger ganske tæt på hjemlandet.

Vær venlig at betale kontingentet til tiden. Det vil spare foreningen for meget ekstra arbejde og udgifter.

Hvis du har fået en mailadresse vil foreningen sætte stor pris på, at du meddeler denne til foreningens kasserer Carl Jensen på mailadressen crl@sns.dk.

Vi har mailadresser på en del medlemmer, men vil gerne have flere. Foreningen sparer portopenge og tid, når vi kan sende information ud til medlemmerne på mail. Desværre giver en del af de mailadresser vi har en fejlmelding, når vi bruger dem. Så husk også at oplyse om ændret mail-adresse.

Vi har f.eks. den 4.2 2008 udsendt mail om Madagaskar turen. Har du ikke modtaget denne mail, mangler vi din adresse, eller der er fejl, på den vi har.

Så hvis du ikke har modtaget ovennævnte mail er det fordi vi mangler din mailadresse eller den er fejlbehæftet og derfor opfordres du til at sende din mailadresse til crl@sns.dk som nævnt ovenfor.

Husk også venligst at meddele adresseændring til kasserer Carl Jensen, Frederiksberggade 1004, 8600 Silkeborg.

Til slut vil jeg gøre opmærksom på væsentlige nyheder på vores hjemmeside.
Vi har oprettet et dansk træregister, hvor medlemmerne kan indrapportere bemærkelsesværdige træer i Danmark. Desuden er hjemmesidens link-samling blevet stærkt forøget med danske og udenlandske web-ressourcer inden for dendrologiske emner.


Venlig hilsen

Niels Juhl Bundgaard Jensen
Formand

      Formål
      Bestyrelse
      Love
      Indmeldelse
      Hvervefolder
      Generalforsamling
      Boghandel